Danmark -Officielt: Jakob Poulsen til FCM
2010-08-17 11:07:16
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Officielt: Jakob Poulsen til FCM

AGF bekræfter nu at man har solgt midtbaneprofilen Jakob Poulsen til FC Midtjylland. Århusianerne har sikret sig både kontanter og en videresalgsklausul i aftalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jakob Poulsen er tilbage i Superligaen. AGF meddeler nu at klubben har solgt den stærke midtbanespiller til FC Midtjylland, der udover en transfersum også skal af med yderligere penge til AGF ved et videresalg af Poulsen.

- Det har hele tiden været vores holdning, at vi ville sælge Jakob, hvis det rigtige tilbud kom, og ud fra de givne omstændigheder, er vi meget tilfredse med den aftale, vi har indgået med FC Midtjylland, siger sportschef Brian Steen Nielsen i en pressemeddelelse.

- I AGF har Jakob udviklet sig til en etableret A-landsholdsspiller, og hvis han skal fastholde sin landsholdsplads, er det afgørende, at han spiller på et højere niveau end 1. division, og det får han nu mulighed for. Vi har været glade for at have Jakob i klubben, og vi ønsker ham held og lykke med de nye udfordringer.

Poulsen, der kom til AGF fra Heerenveen i 2008, nåede at spille 59 kampe i den hvide trøje.


Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

118 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce
annonce