• Kongemagten kunne tidligere kun arves af mænd, men nu bliver både mænd og kvinder arveberettigede. Der er dog stadig ikke fuld ligeberettigelse, idet en yngre søn går forud for en ældre datter.
  
  
• Parlamentarismen, som i det væsentligste er blevet fulgt siden 1901, bliver nu indskrevet i grundloven. Parlamentarisme betyder, at en regering ikke kan blive siddende, hvis den har et flertal i Folketinget imod sig.
  
  
• Det ene af Rigsdagens to kamre - Landstinget - bliver afskaffet, og Folketinget udvides til 179 medlemmer.
  
  
• Umyndige har fortsat ingen valgret, mens spørgsmålet om personer, der er straffede eller har modtaget fattighjælp, skal have stemmeret, bestemmes ved anden lov.
  
  
• Spørgsmålet om valgretsalderens størrelse kan nu vedtages ved en folkeafstemning. Tidligere var valgretsalderens størrelse indskrevet i grundloven. Ved en folkeafstemning samtidig med grundlovsafstemningen bliver valgretsalderen sat til 23 år.
  I dag er valgretsalderen 18 år.
  
  
• Grønland bliver en ligeberettiget del af Danmark og skal vælge to medlemmer til Folketinget.
  
  
• I grundloven af 1915 blev der indført folkeafstemning ved grundlovsændringer. Nu bliver det også muligt at bruge folkeafstemningsprincippet ved flere andre lovtyper, idet 1/3 del af Folketingets 179 medlemmer (60 medlemmer) kan kræve, at et vedtaget lovforslag skal sendes ud til folkeafstemning.
  
  
• På baggrund af besættelsestiden, hvor mange danskere følte, at borgernes retssikkerhed var blevet krænket, bliver borgernes frihedsrettigheder også styrket.
  
  
• Der bliver indført en ny institution - Folketingets Ombudsmand. Han skal føre tilsyn med "statens civile og militære forvaltning".
  
  
• Det bliver muligt at afgive suverænitet til "mellemfolkelige myndigheder", hvis 5/6 dele af Folketingets medlemmer (150 medlemmer) stemmer for lovforslaget. Er der kun det nødvendige flertal til et almindeligt lovforslag, kan lovforslaget sendes ud til folkeafstemning.
  
  Det mellemstatslige samarbejde mellem Danmark og andre lande reguleres som hidtil af Grundlovens § 19. Der indføres dog et udenrigspolitisk nævn, som regeringen kan rådføre sig med før beslutninger af større udenrigspolitisk rækkevidde.

Litteratur, kilder og billeder

1953
§ 2 og
§§ 1-7

1953
§ 15

1953
§ 28

1953
§ 29

1953
§ 29

1953
§ 28

1953
§ 42

1953
§ 71

1953
§ 55

1953
§ 20