baske, v. [ˈbasgə] Høysg.S. 111. († sj. barske. Æreboe.27). -ede. (ænyd. d. s., sv. dial. baska, nt. batschen, ty. patschen; vistnok lydefterlignende; jf. badse) 1) give (især smaa, hurtige) lydelige slag; nu kun om klaskende slag af noget fladt, mindre haardt olgn. 1.1) baske . . med henderne. Moth.B77. VSO. hun (svarede) kort, og baskede med sin Kjep i Lyngen. Blich.(1846).I.36. (hunden) baskede med Halen op ad Dørkarmen. Schand. BS.157. *Stormvejr slaar | de baskende Kappers Folder. Gjel.Br.252. sa.M.411. 1.2) spec. om vingeslag. Moth.B77. *Ørnen, han basker med Vingen kry. Grundtv.PS. VII.345. en And, der . . baskede Vandet med sine Vingeslag. PMøll.I.371. den vilde Skovdue . . baskede med sine Vinger Løven paa Manken. HCAnd.V.199. smst.VII.175. Raager og Krager kom (flyvende) med baskende Vingeslag. Wied.S.287.jf.(overf.): Drachm.T.30. m. præp. ell. adv.: bevæge sig baskende; flyve med baskende vinger. *naar (strudsen) basker sig iveiret (1871: svinger sig i Højden), | Leer den ad Hest og Rytter. Monrad.Ps.113. Bogan. I.129. (hunden) sprang ind paa Busken, Sneppen baskede op, blev skudt ned. smst.II.143. en Nattesværmer . . baskede mod Lampekuplen med smaa Smæld. Gyr Lemche.FS.24. jf.: Italienernes elskværdige Egenskaber viser sig naturligvis ogsaa i de større Byer, hvor det Skum paa Overfladen, som saa mange Rejsende basker omkring i, har en ubehagelig snavset Farve. JLHeib.It.12. (sj.:) *Han fløjter sin Vise, han flikker sin Sko; | han basker (dvs.: “gaar paa viften”, svirer) og turer og tumler. Sødb.GD.51. baske sig, sj. baske(s), vælte sig baskende (bade sig) i varmt sand olgn. (de badende laa) alle sammen og baskedes i det varme Sand. BlichCl.IH.103. især om fugle: Er der Liggehøns, maa (hønsepigen) faa dem ud at baske sig en Gang om Dagen. VortHj. IV4.32. paa Møddingstedet laa lidt Straa i skiddent Vand, hvori nogle Ællinger baskede sig. CESim.53. Børn basker som vevre Firben i Solskinnet. AndNx.S.202. 2) (nu næppe br. undt. dial.) spec.: prygle; slaa. Henrich gaaer imellem, og bliver badsket af dem begge til han falder paa Gulvet. Holb.Rpb.III.3. *At Advedøre Mænd ey baske skal dit Øre. JFriis.216. da min Hører kom, giorde hand een Begyndelse at barske mig brav af. Æreboe. 27. *Hveranden jo basker | Paa Tydsken og gjør ham vred. Heib.Poet.IX.89. de (laa) alle tre . . og baskede hverandre der ude paa Gaden. SKjær.FraStavnsbaandetsDage.(1888).319. Feilb. 1.2 om vingeslag. læs: billedl., ogs. (spøg. ) m. obj. + Han basker med Vingerne og tror at han flyver. Drachm.T.30. atter gjorde han et mislykket Forsøg paa at hilse. Haanden baskede. TomKrist.H.358. *og Vinden op sig svinger, | den basker sine Vinger. Garff.Den syngende Bog.(1942).44. Så greb han min hånd og baskede (: rystede) den gensynsglad. Soya.S.I.98. 2 prygle; slå. badsket, læs: bardsket. + vi forlode den, De baskedes med, saa ilde tilreedt, at han vel ikke hør mange Gøge meer. Biehl.DQ.I.77. billedl. Efter at gamle Erik Bøgh i en af sine yndede Føljetoner “Dit og Dat” havde basket mig godt om Ørene, blev der frit Slag paa Bogen. Pont.Arv og Gæld.(1938).62.
|
|
|
