By, en. [by?] Høysg.AG.31. flt. -er. gl. gen. i best. f. (især foræld. ell. dial.) bysens [ˈby(?)səns] (Bang.SG.17. Aakj.B.93. Gravl. Øen.25. Feilb.). (æda. d. s., sv. by, landsby, oldn. býr, gaard, by, besl. m. V. bo; grundbet.: bosted) 1) bebyggelse bestaaende af et større ell. mindre antal gaarde ell. huse. 1.1) samling af gaarde ell. huse paa landet; landsby. (i nutidsspr. især, hvor sammenhængen viser, at der er tale om landet; desuden alm. i dial. undt. bornh. (jf. Feilb. Esp.41); i stednavne betegner -by som regel landsbyer: Broby, Lundby, Viby osv.; Rødby og Sæby er opr. landsbynavne; undt. er bornh. Aakirkeby; se JohsSteenstr.DS.23). Kom, min Kiereste! lad os gaae ud paa marken; lad os blive natten over i byerne (1871: Landsbyerne).Højs.7.11 (Chr.VI). Bondestanden (bor) i Byer eller enkelte Gaarde.Hallager. 42. *Kirkeklokke! ej til Hovedstæder | Skabtes du, men til den lille By.Grundtv. PS.VI.580. *Lidt udenfor vor By ved det røde Vangeled.Winth.VI.191. *Jeg mente at kjende Hyrden i ham, | Den gamle, fra Bysens Mark.Recke.ND.144. Gravl.Øen.25. Aakj.RS.36. Det er ingen By . . det er kun nogle Udflytterhuse.Skovrøy.Fort.61. i officielt sprog olgn.: I Sognet ligge Byerne: Tikjøb . . Jonstrup. Lille Esbønderup. Gurre.Trap.II.52. 1.2) stad; købstad. i Kiøbenhavns Bye.Nysted.Rhetor.15. Det er dog icke saa liden en Bye som jeg tenkte.Holb.GW.II.4. *(solen) Gaaer over Hav og Bjergetop, | Gaaer over Land og By.Ing.RSE.VII.237. der skal endnu være flere Mennesker i den ene By (dvs.: London) end i Kjøbenhavn og Christianshavn tilsammen.Heib.Poet.VI.50. om Rom: Winth. HF.185. *Alt Sommerlærken synger over VordingborgBy.Winth.VI.197. saa blev selve Byen nedlagt, mistede sine Kjøbstadprivilegier og blev til en Landsby.Goldschm.II.14. Raadhusklokken (vækker) i det mindste hver Time . . Bysens Børn.Vilh And.(Tilsk.1911.I.85). undertiden i udtrykkelig modsætn. til Stad om den mindre købstad. Hun har seet pragtfulde Stæder og stille Byer.Mynst.FrBr.6. En lille By. – For i de store Stæder har det pulserende Liv revet saa meget ned i sine Malstrømme.Gjel.GD.7. jf.: intet . . virkede saa stærkt paa min Fantasi som denne lille By (dvs.: Nyboder) for sig, der slet ikke lignede den øvrige Stad.KLars.Ci.79. kongens by, om Kbh. i ældre tid (i skaansk ofte om Kbh. i nutiden; se Letterst. tidskr. 1913.285). Bispens By er nu (dvs.: under Erik af Pommern) Kongens By.HCAnd. VIII.101. *og nu skal jeg (dvs.: Tordenskjold) kaldes til Kongens By.Drachm.PT.111. Recke.T.6. byen, spec. (kbh., dagl.) om den indre (gamle) del af Kbh. man (kan) give et Begreb om denne Bydel eller “Byen”, som den endnu kaldes af gamle Folk, ved at betegne den som H. C. Andersens København.VilhAnd.FM.170. tage til byen (fx. fra Vesterbro) for at gøre indkøb ┆ jf. Byen som (telef.) betegnelse for et af de indre distrikter under Kbh.'s telefon-kreds. TelefB.1919.I.3. begrave(de) byer, se begrave 3.1. (overf.) *Ja, os hisset | Er forvisset | Evig Fred i Himlens By. SalmHus.541.5. 2) i særlige forb. 2.1) i faste forb. m. præp.: ad by, (nu næppe uden for dial.) bort fra hjemmet (paa besøg ell. i ærinde). som Børn, man skikker ad (orig.: af) By, at komme hjem med uforrettet Sag.Grundtv. Saxo.2161 (jf. ndf. u. i byen). Mau.I.43. Feilb. af by, (foræld.) i forb. drage, rejse, være af by olgn., drage bort, være borte (fra byen). Moth.B465. FrHorn.PM.71. *Naar under Sang, med dit vingede Ord, | Sjælen afby (dvs.: bort fra jorden) over Stjernerne foer.Grundtv.SS.I.141. “vil I give fem Daler, saa lad gaa!” . . “Nei Tak, min Bro'er! vi har voren af By førend idag.” (dvs.: er ikke lette at narre; jf. i by. Feilb.). AntNiels.FL.II.101. Som et Festoptog drog Forsvaret af By.SMich.HB.147. † by fra by, fra den ene by til den anden. Moth.B 465. VSO. i byen ell. (nu især dial.) i by. 1. inden for byens omraade. *Hver Mand i Byen om Indtoget taler, | om Transparenter og Danserens Gang.PAHeib.US.577. han var ikke i Byen (dvs.: Kbh.); de sagde endog at han var taget i Dyrehaven.Heib. Poet.VI.179. 2. uden for hjemmet. *Mandens Folk i Byen var'.Wess.86. Hun havde . . travlt, men bestandigt med at rende i Byen.Chievitz.FG.79. jeg skal (et ærinde, en tur) i byen ┆ vi skal i byen i aften (dvs.: ud at besøge andre) ┆ ordspr.: naar man skikker (sender) børn i by, kan man selv gaa bagefter (dvs.: man kan ikke stole paa, at børn udfører et ærinde ordentligt). Mau. 458. Feilb. (u. barn). jf. ovf. u. ad by. gaa i ˈbyen. 1. besørge byærinder. han gaar i byen for folk ┆ 2. gaa ud for at besøge folk ell. for at more sig. Moth.B466. nu især (dagl.; if. Levin < 1850): gaa paa svir; føre et uordentligt liv. *Dér han træffer paa en Ven fra Fyen: | “Er Du med, saa gaa vi lidt i Byen?” PFaber.VV.77. han var forfærdelig til at gaa i Byen.Schand. VV.97. VillHans.NT.14. jf.: Grunden til hans Gadespektakler var, at han havde været formeget “i Byen” den Aftenstund. DagsTelegr.6/101864.2.sp.5. gaa galt ell. fejl (HFEw.JF.II.249) i byen, bære sig dumt ad; komme uheldigt af sted. *den Hob, der Syn ej fik, | som altid galt i Byen gik.Ploug.II.4. ogs.: komme til den urette. Feilb. Gadeordb.2 hvis De tror, jeg vil finde mig i den slags, saa er De gaaet galt i byen ┆ ride sommer i by, se Sommer † om by, i forb. gaa om by, gaa rundt i byen. Wadsk.85. føre om by, bagtale. Moth.B465. VSO. til bys (især foræld. og dial.). 1. til byen. Klevenf.RJ.148. *Glæde og Lys med dem (dvs.: dem, som gud salver og sender) komme tilbyes (dvs.: til menneskene).Grundtv.SS.I.638. *han skal til Byes op over Bakken | med Kurven paa Nakken.Rich.I.63. Bøndervognene fra Landet og Sejlerne i Sundet ligesom bragte ham (dvs.: Grundtvig) alle hans Barndomsminder til Bys.VilhAnd.FM.174. Feilb. 2. i byen. her til Byes er ellers ingen Nyheder. NWGade.OB.67. 2.2) i andre forb. byens folk. 1. beboere af en stad ell. landsby. Feilb. byens folk gloede paa den fremmede ┆ 2. (foræld.) bysvende; politi. Jeg skal strax have Bud efter Byens Folk at trække dig i Arrest.Holb.Masc.II.7. hele byen, alle mennesker i byen. den heele Bye vil glæde sig.Holb.GW.V.2. *I Stubberup, i Fyen . . | Alt slumrer hele Byen. Winth.IV.69. Hele Byen talte om den mærkværdige Fugl.HCAnd.V.287. Rode. Dg.145. jf.: Hils Byen fra mig, dem jeg kender.SvLa.FruG.9.1.1 landsby. + (jf. bl.a. Adel-, Bonde-, Kirke-, Sogneby ). 1.2 stad; købstad. + (jf. bl.a. Handels-, Havne-, Provins-, Storby ). Davids By (1819: Stad) , som kaldes Bethlehem. Luc.2.4(1907). (hærene) satte Ild paa deres By (1907: Stad). Matth.22.7(1948). Sparekassen for Nyborg By og Omegn. Krak.1928.II.1276. kongens by. + ældre: *(jeg skal) Siunge om dend dyd i Kongens store Bye (: København). Cit.ca.1685.(NkS.4°.nr.821.84). byen, om den indre del af København. + *Det ganske Frederiksberg og Byen | Han skræmmer ved et rynket Bryn. vise 24/8 1876.OrdbL. St. Annæ Plads, halvgaaen udenfor Byen, som man regnede til Kongens Nytorv. 1921.(se u. halvgaaen 3 slutn. + i andre faste forb. byernes by, betegnelse for Paris. opad Rhinen, gjennem Champagnelandet til Byernes By: det livsbevægelige Paris. HCAnd.SS.III.257. “Barnet fra Paris” havde givet ham en Samling uforglemmelige Billeder fra Byernes By. GadsMag.1922.475. *Der sover en pige i rue Dauphine | i Paris der er byernes by. HalfdanRasm.T.V.(1955).34. Paris – 11 dage. Turen til byernes by starter fra Aalborg. JyllP.26/5 1954.9.sp.6. åben, lukket by, se aaben 3.2, IV. lukke 4.1. indre by, se indre S. byen med de skønne tårne, se Taarn 1.4. + i modsætningsforb. m. Land . Ing.(se sp.151,60 ). jeg (opfordrer) alle i By og paa Land til at vise en .. værdig Optræden. Besætt.tidensFakta.I.147(kongens proklamation 9/4 1940 ). + 1.3 kompleks af bygninger der udgør en større institution ell. virksomhed; især som 2. led i ssgr. Hospitalsbyen ved det jydske Universitet. JyllP.2/6 1954.4.sp.1. 2 i særlige forb. 2.1 i faste forb. m. præp. ad by. + jf. Samme Dag gjorde Gaardmanden Forberedelser til en Adbytur. Lunde HG.125. af by. + bære ell. drage sten af by(en) , se Sten 3.10. i byen ell. i by. 2. uden for hjemmet. ordspr. olgn. + send bàrn i by og gak self efter. Moth.S117. at bære sin Sorg i Byen, som man siger. 1786.(se Sorg sp.1481,34 gå i byen olgn. 1. besørge byærinder. + Kollerød.1840.(udg.1978).34. Hun vilde ikke “gaa i Byen” efter Varer. JASchade.Én eneste stor Hemmelighed.(1937).53. en lille snottet Hitlerhvalp, der løb i by for mester. JørgenNash.G.101. jf. Han bringer Juletræer i Byen. Soya.SS.11. 2. gå ud på besøg ell. for at more sig. + Vil De med til Klampenborg, go'e Herre? – raabte en Kaperkudsk .. vi tænkte, at det kunde være godt engang imellem at gaae “i Byen” udenfor Byen. Uglen.25/6 1855.2.sp.2. Naa, Du mener, at vi skulle gaae godt i Byen (: skal svire grundigt) ? Rappee.1858.413. Manden var gaaet i By, og Konen gemte sig bag Døren. KMunk.IX.34. gå galt i byen olgn. + man gaar vel ikke værst i Byen, naar man kalder hende et af de her Ofre for den hvide Slavehandel. AndNx.U.102. Hvis den gode Fritjof troede, at han kunde låne penge igen, så gik han galt i byen. Heltberg.GG.8. se ogs. u. forkert 3. + føre, ride, maj ell. sommer i by, se I. Maj 2.1, Sommer 1.4. om by. + *hun ey været har i Rye | For nogen Mands Person, før hand hend' før' om bye (: bagtaler hende). Cit.ca.1700.(Thott.4°.nr.1525.305). gemene kvindfolk .. gâer om by og holder fadder snak. Moth.(se u. Sladderkaabe ). Divulgo .. udbreder .. løber om Bye med, raaber ud iblant Folk, giør almindeligt. Gram.Nucleus.2145. tre ting vil fyge om by: sne, hagl og ond kone, se I. Sne 1.3. + over byen, spec. i udtr. den er lige oppe over byen olgn., (egl. m. tanke på torden; jf. den er lige op(pe) over / VIII. lige sp.829,53ff.) om noget uønsket, noget ubehageligt der truer: der sker snart noget; det er lige ved at gå galt. (i rigsspr.gengivelse:) nu er den, pinedød, lige over byen .. kan siges om et truende vredesudbrud, billedet fra tordenvejret. Feilb.IV.79. denne her (: en paradoks påstand) , den var da lige over Byen. ICGottlieb.Derude fra Hærens Elevskole.(1911).83. *den var lige oppe over by'n. LystViser.II.24(revyvise 1914; m. hentydning til et luftskibsbesøg i Kbh.; Vogel-Jørg.BO.362 ). Nu er den vel nok op over Byen. Manden er tydelig nok knagende ond i Sværen. CHans.BK.45. til bys. 1 til byen. + Daarens Flid gør ham træt, thi end ikke til Bys ved han Vej. Præd.10.15(1931). Han havde været til Bys og var beruset. Soya.SS.227. 2. (inde) i byen. + ældre: en fuldstændig Beskrivelse over den megen Tegn paa Glæde etc., som viste sig her tilbyes. PVJac.Breve.43(år 1828 ). 2.2 i andre forb. hele byen. + da han drog ind i Jerusalem, kom hele Byen (1907: Staden) i Bevægelse. Matth.21.10(1948). + den halve by. Paa Hjemvejen møder vi den halve By. KMich.SS.10. i morgen ved den halve by at jeg er kommet tilbage. Branner.FR.169(år 1956 ). + byens (vise) fædre, se Fader 4.2. byens hjerte, se Hjerte 6.1. male byen rød, se IV. rød 1.1.
|
|
|
