Telt, et ell. (nu kun dial.) en (Kom Grønneg.I.178. EPont.(KSelskSkr.II.124). Oehl.ND.288. Grundtv.Snorre.III.67. Kollerød.177.178. BornhOS. jf. Feilb. vaklen i kønnet angives: SBloch.Sprogl.91. UnivBl.I. 380. LollO.). [tæl'd] Jèg . . siger hellere Tèlt end Télt. Høysg.AG.136 (sml. Feilb. og Bertels.H.223). flt. -e ell. (nu kun dial.) -er (2Makk.12.12 (Chr.VI; 1871: Telte). Holb. Hh.I.202 Slange.ChrIV.530. Nørreg.Privatr. IV.246. LollO. BornhOS.) ell. 
d. s. (Grundtv. PS.III.84; 
Bælt). (ænyd. telt, tælt og (ved sammenblanding med Tjæld) tielt (Kalk. IV.409), sv. tält; fra mnt. telt (hvortil nht. zelt, eng. tilt), der er sa. ord som Tjæld og besl. m. oeng. beteldan, overdække, omgive; oprindelse uvis; jf. telte) 1) (nu følt som overf. anv. af bet. 2) stort stykke sejldug, teltlærred olgn., der er udspændt over noget og tjener til beskyttelse mod regn, blæst, solskin olgn. *Over den uhyre Plads, hvor Solen sin brændende Straale | Sænker med Middagens Kraft, spændes et kosteligt Telt. Holst.II.152. D&H. i sammenligning: han udbreder Himmelen som et Telt (Chr.VI: gardin). Ps.104.2. især som 2. led i ssgr. som Skærm-, Soltelt. 2) primitiv bygning, der dannes af et skelet af stænger olgn., hvorover der v. hj. af reb, snore udspændes et dække af sejldug, teltlærred, skind olgn., og som hurtigt kan tages ned og flyttes. 2.1) i al alm. deres Telte (Chr.VI: tælter) og Tros leirede sig med meget Folk. Jud.7.12. De boe, som Tartarer, udi Telte. Holb.Ep.III.354. De boe under Telte, og leve af deres Cameler. LTid. 1726.768. en brugelig Telt af got Seyldug eller Lærred. Adr.18/61762.sp.11. Aarestr.SS. II.172. Tyven laa i Telt i Skoven. Pol.6/10 1940.9.sp.5. jf. bet. 2.2: en Seng (dvs.: paa et hospital) med et helt Telt af Tæpper over Fodenden. LeckFischer.Ka.114. om saadan bygning, der er rejst paa forlystelsessted, markedsplads olgn. steder og afgiver rum (lokale) for gøglere, beværtere, handlende osv. (jf. Beværter-, Markeds-, Skydetelt ofl.). Disse Kilde-Reyser giordtes af Devotion i gamle Dage, men nu troer jeg, at hvert andet Telt er et Hore-Huus. Holb.KR.III.7. Skuepladsen er ved tredie Telt paa Bakken. Adr.4/71797. 1.sp.2. FruHeib.EtLiv.4I.30. jf. Teltholder: (fru Heibergs) Mor . . holdt Telt paa Dyrehavsbakken. Schyberg.(Pol.3/91944.10.sp.3). i udtr. for teltslagning ell. (jf. ndf. l. 37 og 56) bosættelse. oprejse (Schousbølle.Saxo.57. Oehl.XVIII.157. Jer.10.20 (Chr.VI og 1931 afvig.). D&H.II.96), opslaa et telt. Reiser. I.176. MilTeknO.198. 1Mos.31.25(1931; se ndf.). jf.: han, som sidder paa Tronen (dvs.: gud), skal opslaa sit Telt (Chr.VI: slaae telte; 1819: udbrede Paulun) over dem (dvs.: de salige). Aab.7.15(1907). spec. i (spøg.) udtr. for at bosætte sig et sted: (hun) havde for en kort Tid opslaaet sit Telt hos os. AHenriques.GA. 110. rejse (CEw.F.206. Rørd.S.36), (nu sj.:) udslaa (Schousbølle.Saxo.246. (han) udslog sit Telt (Chr.VI: paulun; 1931: slog Lejr). 1Mos.12.8) et ell. sit telt. slaa telt: Moth.T88. Zetlitz.II.247. (han) slog Telt (Chr.VI: paulun; 1931: havde opslaaet sit Telt). 1Mos.31.25. jf.: (gud) skal slaae telte (1819: udbrede Paulun; 1907: opslaa sit Telt) over dem (dvs.: de salige). Aab.7.15 (Chr.VI). slaa (et) telt op: *Slaa Du ved Foden (dvs.: af Helikon) Dit Telt op! FGuldb. S.103. MO.II.836. Jakob havde slaaet sit Telt op (Chr.VI: slaget sit paulun; 1931: opslaaet sit Telt) paa Bjerget. 1Mos.31.25. sætte et telt (op), se II. sætte 11.4, 49.7. mods.: bryde sit telt op, (l. br.) især i uegl. anv., som udtr. for at flytte, skifte bopæl. han brød sit Telt op ligesaa let, som han slog det. Rosenkrantz.Den storeSlange.(1915). 49. jf.: Ernst Bojesen . . brød sine Telte op fra Klareboderne (dvs.: forlod Gyldendals forlag). JClausen.Mennesker paa minVej.(1941). 96. nedtage et telt (VSO. MO.), tage et telt ned (jf. II. tage 38.1). 
i billedl. udtr., især m. tanke paa bolig, tilholdssted. *Tak, O Livsens Himmel-Helt, | Som ey Døden kund' indsperre | I det Helvedmørke Telt (dvs.: helvede)! Kingo.SS.IV.513. Den baade som Digter og Naturforsker stærkt medtagne Hauch trak sig tavs tilbage til sit Telt. TroelsL.BS.II.183. Skuffet af de tidligere Forbundsfæller, Bondevennerne af Godsejerne, Grundtvigianerne af det saakaldte Mellemparti, begyndte man (1870) at flytte sine Telte sammen. EHenrichs.CB. 45. I Fyrrerne var Madvig en tavs Mand . . Des større Virkning gjorde det, da denne tunge, tause Mand i 1848 traadte ud af sit Telt. sa.Mændene fra48.(1911).108. 2.2) i videre anv., om bygning olgn., der minder om et telt (2.1) (med.) teltlignende opstilling af tynde stænger, lagener olgn., anbragt over en (sengeliggende) patient som led i en (særlig) behandling. Panum.104. Man har angivet Telte, der omslutter Hoved og Overkrop, og hvorigennem den iltrige Luft trækkes. Ugeskr.f.Læger.1939.896.sp.1. jf. Damptelt. Alt om Børn.(1942).187. (jf. Kirketelt; bibl.) om det jødiske tabernakel (der var en træbygning med tag- og vægbeklædning bestaaende af tæpper). Moses (lagde) Stavene hen foran Herrens Aasyn i Vidnesbyrdets Telt (1871: Paulun). 4Mos.17.7(1931). jf.: jeg hørte en høj Røst fra Himmelen, som sagde: Se, Guds Telt (Chr.VI: tabernakel; 1819: Paulun) er hos Menneskene, og han skal bo hos dem. Aab.21.3(1907). 3) overf. anv. af bet. 2. 3.1) (poet.) hvad der hvælver sig over noget som et telt; især om himmelhvælvingen, en skovs trækroner olgn. (sml. Himmel-, Løv-, Sommer-, Stjernetelt). *Stolt som et Fjeld, der mod Lyset opstiger, | Blinked Dit (dvs.: Frederiksborgs) Taarn under Stjernernes Telt. Hauch.SD.I. 187. der var ikke en Sky at opdage under det blaae Telt, der hvælvede sig over os; Luften var saa reen, at jeg troede mig henflyttet til Calabriens Kyster. Dick.SØ.166. jf.: Mens vi staar og ser paa det, slaar Skydækket Telt, og alle ulmende Solgløder gaar ud. ErlKrist.(Pol.12/91937.13.sp.3). (sml. bet. 1) om hvad der dækker noget. *Vinterens hvide Telt (dvs.: sneen). smst.26/31939.11. sp.3. 3.2) (bibl. ell. relig.) om menneskelegemet som sjælens jordiske bolig. Aflæggelsen af mit Telt (1819: mit Pauluns Aflæggelse) kommer brat. 2Pet.1.14(1907). Olf Ricard.(DagNyh.14/11929.9.sp.3). + 3.3 (jf. Cirkustelt S slutn.; spøg.) om frakke med stor vidde. jeg riggede mig til, tog mit nye telt på, gik ned ad trappen. GeorgGjedde.Duke.(overs.1949).11. i ssg. Telt-frakke (de populære Teltfrakker. B.T.9/8 1950.4.sp.4).
d. s. (Grundtv. PS.III.84; Bælt). (ænyd. telt, tælt og (ved sammenblanding med Tjæld) tielt (Kalk. IV.409), sv. tält; fra mnt. telt (hvortil nht. zelt, eng. tilt), der er sa. ord som Tjæld og besl. m. oeng. beteldan, overdække, omgive; oprindelse uvis; jf. telte) 1) (nu følt som overf. anv. af bet. 2) stort stykke sejldug, teltlærred olgn., der er udspændt over noget og tjener til beskyttelse mod regn, blæst, solskin olgn. *Over den uhyre Plads, hvor Solen sin brændende Straale | Sænker med Middagens Kraft, spændes et kosteligt Telt. Holst.II.152. D&H. i sammenligning: han udbreder Himmelen som et Telt (Chr.VI: gardin). Ps.104.2. især som 2. led i ssgr. som Skærm-, Soltelt. 2) primitiv bygning, der dannes af et skelet af stænger olgn., hvorover der v. hj. af reb, snore udspændes et dække af sejldug, teltlærred, skind olgn., og som hurtigt kan tages ned og flyttes. 2.1) i al alm. deres Telte (Chr.VI: tælter) og Tros leirede sig med meget Folk. Jud.7.12. De boe, som Tartarer, udi Telte. Holb.Ep.III.354. De boe under Telte, og leve af deres Cameler. LTid. 1726.768. en brugelig Telt af got Seyldug eller Lærred. Adr.18/61762.sp.11. Aarestr.SS. II.172. Tyven laa i Telt i Skoven. Pol.6/10 1940.9.sp.5. jf. bet. 2.2: en Seng (dvs.: paa et hospital) med et helt Telt af Tæpper over Fodenden. LeckFischer.Ka.114. om saadan bygning, der er rejst paa forlystelsessted, markedsplads olgn. steder og afgiver rum (lokale) for gøglere, beværtere, handlende osv. (jf. Beværter-, Markeds-, Skydetelt ofl.). Disse Kilde-Reyser giordtes af Devotion i gamle Dage, men nu troer jeg, at hvert andet Telt er et Hore-Huus. Holb.KR.III.7. Skuepladsen er ved tredie Telt paa Bakken. Adr.4/71797. 1.sp.2. FruHeib.EtLiv.4I.30. jf. Teltholder: (fru Heibergs) Mor . . holdt Telt paa Dyrehavsbakken. Schyberg.(Pol.3/91944.10.sp.3). i udtr. for teltslagning ell. (jf. ndf. l. 37 og 56) bosættelse. oprejse (Schousbølle.Saxo.57. Oehl.XVIII.157. Jer.10.20 (Chr.VI og 1931 afvig.). D&H.II.96), opslaa et telt. Reiser. I.176. MilTeknO.198. 1Mos.31.25(1931; se ndf.). jf.: han, som sidder paa Tronen (dvs.: gud), skal opslaa sit Telt (Chr.VI: slaae telte; 1819: udbrede Paulun) over dem (dvs.: de salige). Aab.7.15(1907). spec. i (spøg.) udtr. for at bosætte sig et sted: (hun) havde for en kort Tid opslaaet sit Telt hos os. AHenriques.GA. 110. rejse (CEw.F.206. Rørd.S.36), (nu sj.:) udslaa (Schousbølle.Saxo.246. (han) udslog sit Telt (Chr.VI: paulun; 1931: slog Lejr). 1Mos.12.8) et ell. sit telt. slaa telt: Moth.T88. Zetlitz.II.247. (han) slog Telt (Chr.VI: paulun; 1931: havde opslaaet sit Telt). 1Mos.31.25. jf.: (gud) skal slaae telte (1819: udbrede Paulun; 1907: opslaa sit Telt) over dem (dvs.: de salige). Aab.7.15 (Chr.VI). slaa (et) telt op: *Slaa Du ved Foden (dvs.: af Helikon) Dit Telt op! FGuldb. S.103. MO.II.836. Jakob havde slaaet sit Telt op (Chr.VI: slaget sit paulun; 1931: opslaaet sit Telt) paa Bjerget. 1Mos.31.25. sætte et telt (op), se II. sætte 11.4, 49.7. mods.: bryde sit telt op, (l. br.) især i uegl. anv., som udtr. for at flytte, skifte bopæl. han brød sit Telt op ligesaa let, som han slog det. Rosenkrantz.Den storeSlange.(1915). 49. jf.: Ernst Bojesen . . brød sine Telte op fra Klareboderne (dvs.: forlod Gyldendals forlag). JClausen.Mennesker paa minVej.(1941). 96. nedtage et telt (VSO. MO.), tage et telt ned (jf. II. tage 38.1). i billedl. udtr., især m. tanke paa bolig, tilholdssted. *Tak, O Livsens Himmel-Helt, | Som ey Døden kund' indsperre | I det Helvedmørke Telt (dvs.: helvede)! Kingo.SS.IV.513. Den baade som Digter og Naturforsker stærkt medtagne Hauch trak sig tavs tilbage til sit Telt. TroelsL.BS.II.183. Skuffet af de tidligere Forbundsfæller, Bondevennerne af Godsejerne, Grundtvigianerne af det saakaldte Mellemparti, begyndte man (1870) at flytte sine Telte sammen. EHenrichs.CB. 45. I Fyrrerne var Madvig en tavs Mand . . Des større Virkning gjorde det, da denne tunge, tause Mand i 1848 traadte ud af sit Telt. sa.Mændene fra48.(1911).108. 2.2) i videre anv., om bygning olgn., der minder om et telt (2.1) (med.) teltlignende opstilling af tynde stænger, lagener olgn., anbragt over en (sengeliggende) patient som led i en (særlig) behandling. Panum.104. Man har angivet Telte, der omslutter Hoved og Overkrop, og hvorigennem den iltrige Luft trækkes. Ugeskr.f.Læger.1939.896.sp.1. jf. Damptelt. Alt om Børn.(1942).187. (jf. Kirketelt; bibl.) om det jødiske tabernakel (der var en træbygning med tag- og vægbeklædning bestaaende af tæpper). Moses (lagde) Stavene hen foran Herrens Aasyn i Vidnesbyrdets Telt (1871: Paulun). 4Mos.17.7(1931). jf.: jeg hørte en høj Røst fra Himmelen, som sagde: Se, Guds Telt (Chr.VI: tabernakel; 1819: Paulun) er hos Menneskene, og han skal bo hos dem. Aab.21.3(1907). 3) overf. anv. af bet. 2. 3.1) (poet.) hvad der hvælver sig over noget som et telt; især om himmelhvælvingen, en skovs trækroner olgn. (sml. Himmel-, Løv-, Sommer-, Stjernetelt). *Stolt som et Fjeld, der mod Lyset opstiger, | Blinked Dit (dvs.: Frederiksborgs) Taarn under Stjernernes Telt. Hauch.SD.I. 187. der var ikke en Sky at opdage under det blaae Telt, der hvælvede sig over os; Luften var saa reen, at jeg troede mig henflyttet til Calabriens Kyster. Dick.SØ.166. jf.: Mens vi staar og ser paa det, slaar Skydækket Telt, og alle ulmende Solgløder gaar ud. ErlKrist.(Pol.12/91937.13.sp.3). (sml. bet. 1) om hvad der dækker noget. *Vinterens hvide Telt (dvs.: sneen). smst.26/31939.11. sp.3. 3.2) (bibl. ell. relig.) om menneskelegemet som sjælens jordiske bolig. Aflæggelsen af mit Telt (1819: mit Pauluns Aflæggelse) kommer brat. 2Pet.1.14(1907). Olf Ricard.(DagNyh.14/11929.9.sp.3). + 3.3 (jf. Cirkustelt S slutn.; spøg.) om frakke med stor vidde. jeg riggede mig til, tog mit nye telt på, gik ned ad trappen. GeorgGjedde.Duke.(overs.1949).11. i ssg. Telt-frakke (de populære Teltfrakker. B.T.9/8 1950.4.sp.4). 
