drukne, v. [ˈdrognə] (gldgs., dial. ell. vulg. drone [ˈdro·nə] (jf.: “Drukner . . udtales og drovner.”VSO.) Moth.D136. LThura.Poet.160. Ew.VIII.40. Hrz.V.315. PFaber.SK.63. Gravl.Øen.20. jf. Feilb. Thorsen.39). -ede. vbs. -ing (Grundtv.Saxo.III. 116. Tops.II.64. Drachm.LK.118) ell. † -else (VSO. MO.). (run. drukna, oldn. drukkna (eng. drown er laant fra nord.); afl. af drukken ordet er vistnok opr. kun intr. (jf. sv. drunkna); det tilsvarende trans. er egl. drænke (s. d.)) 1) intr. 1.1) omkomme af mangel paa luft i vand olgn. Folk drukner . . paa Vejen imellem Callundborg og Aars.Holb. 11J.I.2. Havde (nu: var) ikke min Søn Jakob druknet, da han var syv Aar gammel.PAHeib.US.429. (jf.: Drengen havde druknet uden min Hjælp.JJPaludan.Er.7). han afsagde . . Døds og Druknings Dom over dem.Grundtv.Saxo.III.116. *Sæt, at han dratter | Og droner i Vandet.PFaber. SK.63. *Folk har jeg reddet i massevis, | Folk fra Drukning og fra Forlis.Drachm. LK.118. det (hænder) en sjelden Gang, at Arbejdsfolk drukne ved at falde i Kar i Farverier, i Ølbryggerier.OBloch.D2.I.278. Gravl.Øen.20. jf. (m. overgang til bet. 1.2): i Julii Maaned er (gaderne) u - paaklagelige, men Resten af Aaret kand man neppe gaae ud uden fare for at druckne i Skarn. Holb.Ul.II.2. part. druknet anv. i. st. f. druknende (jf. ty. gesellschaft zur rettung der ertrunkenen). Den Druknedes Redning.Oehl.XXIV.268. som en Druknet, der for sidste Gang anspænder sin Kraft. Grundtv.Udv.I.178. (han) har vovet sit Liv, for at redde et druknet Menneske.Ing.LB. II.158. jf. OBloch.D.2I.279. nu næppe br. uden for forb. medaljen for druknedes (ogs. alm. druknendes) redning: Reskr.28/9 1833. MinSkr.30/111908. Statskalender.1920. 311. Medaillen for druknendes(Bergs.PP. 243: Druknedes) Redning.Bergs.PS.I.255. (nu kun bibl.) blive druknet (jf. eng. be drowned i sa. bet. og blive død u. blive 4.2), omkomme ved drukning; drukne. hans udvalgte Høvedsmænd bleve druknede (Buhl: druknede) i det røde Hav.2Mos.15.4. der var bleven drucknede hen ved 300 Siæle.Æreboe.81. i ordspr. og talem. den drukner ej, som hænges († hænge.Moth. H159) skal, især brugt (oftest spøg.) naar en person ufortjent undgaar en overhængende fare, slipper ud af en vanskelig situation olgn. Holb.11J.I.2. Grundtv.Saxo.III.429. rid I kun ud til os (dvs.: ude i vandet), maaskee I flyder bedre ovenpaa end I troer, thi Den drukner ei, som hænges skal, uden Vandet gaaer over Galgen.CBernh.III.140. jf. Mau.1413. (det er for sent at) kaste brønden til, naar barnet er druknet, se Brønd 2.2. (l. br.:) Druknet Mand er ej bange for Regn (dvs.: naar man er vant til store ubehageligheder, sorger olgn., lægger man ikke vægt paa de mindre).Mau.1418. Der drukner flere i Øl og Vin (dvs.: drikker sig ihjel) om Aaret, end i Vand.Mau.1416. jf.: Der drukner flere i Beggeret end i Havet. VSO. være vaad som (ell. se ud som osv.) en druknet mus, være drivvaad. Han seer ud som en druknet Muus.VSO. *Styrt, Regn! og før han naaer til Huus, | Saa dyp ham, som en druknet Muus!Oehl.II. 51. Vi kom hjem som druknede Muus. POBrøndst.RD.47. den lille Filippa, som jeg engang trak op af Isen, saa vaad som en druknet Muus.PalM.IL.II.743. Hostr. T.84. (sj.:) *saa vaad som en druknet Kat! Drachm.DD.179. 1.2) helt ell. delvis forsvinde i ell. under noget. Nu gik det atter gjennem store Alpelandskaber, som dog snart druknede i Mulm, pr. Ekspres til Wien.Schand.O.II.341. den lille Greve druknede i en stor Lænestol.sa.UM.57. alle Vejene . . er ufremkommelige Moradser, Markerne drukner i lergult Vand.Pont. GA.23. *Da vi ikke er flere end tre, | er der ingen, der drukner i Mængden.Blaum. Sib.14. saamæn var jeg paa Stationen i Gaar; men man dronede jo mellem Spidserne.Wied.BSt.47. Aviser og løse Blade, (som) let kommer til at “flyde om”, saa man er ved at “drukne” deri.Hjemmet. 1913.218.sp.1. jf.: (de latinske forfatteres) Ord og Mening druknede i Verbernes Hovedtider, i Akkusativ med Infinitiv, i ut-Sætninger.Schand.SB.241. Undersøgelsens Aktstykker . . ligge maaske endnu druknede i et eller andet Arkiv.CPalM.O.409. spec. (spøg.) m. h. t. klædningsstykker, der er for store. Skal jeg tage den ækle Kjole paa? . . jeg droner i den.Hrz.V.315. her er et Par Støvler . . drukner Du ikke i dem, skal de være dine.HCAnd.II.23. Hjemmet.1907.654.sp.1. 1.3) helt overvældes af noget. Hand er dronedt i geld . . i kærlighed.Moth.D136. *alting drukner udi Sorg.Wadsk.17. Druknet i Vellyster.VSO. *Den hele Gjæsteflok | Fast druknede i Glæde, | Thi der var meer end nok.Winth. HF.320. jf.: At drukne i sin egen Klogskab (dvs.: være selvklog).VSO. nu næsten kun m. h. t. arbejde ell. vanskeligheder, der vokser en over hovedet, ell. om lyd (ord), der bliver overdøvet: Ach! jeg ælendige Menniske! jeg drukner i Forretninger.Holb.Stu.II.6. Hørup.II.65. Netop her staar Stykkets Skæbne paa Spil! Laver vi (dvs.: skuespillere) disse Fixfaxerier med umotiverede Slagsmaal . . da drukner vi i Latter.SvLa.HjG. 199. den sidste del af talen druknede i bifald ┆ forslaget druknede i vrøvl ┆ 2) trans. 2.1) fremkalde døden ved nedsænkning, nedstyrtning olgn. i vand. hun (bør) at stoppis i een Sæk og druknis. DL.6–13–25. *Hej Soren! | Du drukner jo Øgene og Dig selv; | Det Skib er desuden forloren.Blich.D.II.115. e. alm. jf. (l. br.): alle Elementer synes at være vore Fiender: Vandet drukner, Ilden brænder.Holb.MTkr. 372. drukne sig, aflive sig selv ved drukning. Slengte hun sig . . i Floden, og dronede sig? KomGrønneg.III.332. Jeg er saa bange for at de skal have druknet sig i Søen.Heib.Poet.II.321. Aa han har dronet sig! Og det er min ulykkelige Passiar, som har jaget ham ud i Bølgerne.Oversk.I.32. Pol.10/11902.1.sp.5. Gravl.J.66. (billedl.; sj.) *Den Blaamand druknes nu i Daab, | Og, igjenfødt til saligt Haab | En Kristen han opstiger.Grundtv.PS.III.42. 2.2) (jf. bet. 1.2; l. br.) faa til (helt ell. delvis) at forsvinde i ell. under noget. *Troer du, jeg drukne tør min Haand | I slig en barket Næve. Winth.VI.122. Flensborg skal druknes i tyske Flag.Pol.3/31920.1.sp.6. (m. overgang til bet. 2.1:) denne voldsomme, faderlige Gud . . som drukner sin Jord i Vandene fra sin Himmel.JPJac.II.52. Samniternes Nationalitet . . druknes i Blod.VilhThoms. Afh.II.339. (poet.) om vedholdende, betaget stirren, hvorved blikket “sænkes” i det betragtede. (jeg havde) ret Leilighed til at drukne mit Blik i al denne Deilighed.Winth.IX. 210. jf. Recke.FJ.75. 2.3) 
(jf. bet. 1.3) m. obj., som betegner en smertelig sindstilstand: lade blive overvældet (af andre følelser); overdøve og derved ophæve; faa til at forsvinde. *den Forfatter, | Der drukner ugentlig vor Sorg i Latter.Bagges.V.195. *at drukne de ægteskablige Sorger.Oehl. SH.58. *Brist da aldrig, Moder-Hjerte! | Drukne kan du al din Smerte | I din Frelsers Kiærlighed! Grundtv.SS.I.453. alle Fanger havde ret travlt med at drukne enhver alvorlig Tanke i støiende Lystighed. Blich.PW.242. *Jeg drukned min Sorg og fandt min Trøst | Paa Bunden af Sagosuppen.Winth.IV.45. Tanken (om nederlaget) druknedes i den friske Erindring om den lykkelige Træfning ved Stæke.Allen.I.150.1 intr. 1.1 part. druknet i bet. druknende. + ældre: Den Druknede. Wess.1 108(om person som er faldet i vandet, men reddet ). + uegl., om benzinmotor. at motoren får for meget benzin, “drukner”, kan .. være årsag til, at motoren ikke starter. Knallerten.(1955).53. 1.2 + drukne i mængden. Blaum.Sib.(se sp.1022,49 ). Det er desuden en Nødvendighed, at Reklamen ikke “drukner i Mængden”. JensEnner.Hvad Reklame angaar –.(1937).54. + om mark, afgrøde olgn. det vedholdende fugtige Veirligt, hvorved .. Vintersæden paa side Steder staaer Fare for at drukne. FStiftstid.18/12 1797.4.sp.2. Pont.GA.(se sp.1022,47 ). 2 trans. 2.3 + *(tårestrømme) Gaar over Eders siel og druckner Eders haab. Sort.1702.(DSt.1909.47). Byen er flagsmykket og al politisk Splid druknes paa Bunden af Chokoladekoppen. Finanstidende.1929/30.5(jf. Winth. sp.1023,62 ).
(jf. bet. 1.3) m. obj., som betegner en smertelig sindstilstand: lade blive overvældet (af andre følelser); overdøve og derved ophæve; faa til at forsvinde. *den Forfatter, | Der drukner ugentlig vor Sorg i Latter.Bagges.V.195. *at drukne de ægteskablige Sorger.Oehl. SH.58. *Brist da aldrig, Moder-Hjerte! | Drukne kan du al din Smerte | I din Frelsers Kiærlighed! Grundtv.SS.I.453. alle Fanger havde ret travlt med at drukne enhver alvorlig Tanke i støiende Lystighed. Blich.PW.242. *Jeg drukned min Sorg og fandt min Trøst | Paa Bunden af Sagosuppen.Winth.IV.45. Tanken (om nederlaget) druknedes i den friske Erindring om den lykkelige Træfning ved Stæke.Allen.I.150.1 intr. 1.1 part. druknet i bet. druknende. + ældre: Den Druknede. Wess.1 108(om person som er faldet i vandet, men reddet ). + uegl., om benzinmotor. at motoren får for meget benzin, “drukner”, kan .. være årsag til, at motoren ikke starter. Knallerten.(1955).53. 1.2 + drukne i mængden. Blaum.Sib.(se sp.1022,49 ). Det er desuden en Nødvendighed, at Reklamen ikke “drukner i Mængden”. JensEnner.Hvad Reklame angaar –.(1937).54. + om mark, afgrøde olgn. det vedholdende fugtige Veirligt, hvorved .. Vintersæden paa side Steder staaer Fare for at drukne. FStiftstid.18/12 1797.4.sp.2. Pont.GA.(se sp.1022,47 ). 2 trans. 2.3 + *(tårestrømme) Gaar over Eders siel og druckner Eders haab. Sort.1702.(DSt.1909.47). Byen er flagsmykket og al politisk Splid druknes paa Bunden af Chokoladekoppen. Finanstidende.1929/30.5(jf. Winth. sp.1023,62 ). 
